Written by
Registrering af arbejdstid – ændring af hviletidsbekendtgørelsen mv. i høring
Udkast til ændring af hviletidsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde er sendt i høring. Bl.a. foreslås ensretning af undtagelsen for de såkaldte selvtilrettelæggere
Written by
Forfattere
Folketinget vedtog tidligere i år et lovforslag om ændring af arbejdstidsloven, der bl.a. indfører et krav om, at medarbejdernes daglige arbejdstid skal registreres. Vores nyhed om det vedtagne lovforslag kan læses here.
Undtaget fra kravet om registrering af arbejdstid er medarbejdere, der både undtages fra arbejdstidslovens regler om maksimal ugentlig arbejdstid (48-timers reglen), natarbejde og daglig pause efter den nye undtagelse for selvtilrettelæggere, og som samtidig er undtaget fra 11-timers reglen og reglen om ugentligt fridøgn i hviletidsbekendtgørelsen. Betingelserne for at undtage en medarbejder som selvtilrettelægger efter de to regelsæt er p.t. ikke ens, men nu foreslås en ensretning.
Udkast til ændring af bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn mv.
I det udkast til ændringsbekendtgørelse, der nu er sendt i høring, lægger Beskæftigelsesministeriet op til at ensrette betingelserne for undtagelse som selvtilrettelægger fra 11-timers reglen og reglen om ugentligt fridøgn efter hviletidsbekendtgørelsen med betingelserne for undtagelse som selvtilrettelægger efter den nye regel for selvtilrettelæggere i arbejdstidsloven. Hvis ændringsbekendtgørelsen udstedes uændret i forhold til udkastet, vil følgende betingelser for undtagelse som selvtilrettelægger derfor gælde for begge regelsæt:
En medarbejder kan undtages, hvis
1) længden af medarbejderens arbejdstid ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller medarbejderen selv kan tilrettelægge arbejdstiden, og
2) medarbejderen kan træffe selvstændige beslutninger, eller medarbejderen har ledelsesmæssige funktioner.
Kan medarbejderen undtages som selvtilrettelægger efter disse betingelser, vil medarbejderen dermed også være undtaget fra kravet om registrering af arbejdstid.
Det er i begge regelsæt en betingelse, at de generelle principper for beskyttelse af medarbejderes sikkerhed og sundhed kan overholdes uanset undtagelserne.
Der er med udkastet også lagt op til at tilpasse hviletidsreglerne til nyere praksis fra EU-Domstolen og de danske domstole, så 1) rådighedsvagter på arbejdspladsen ikke kan udgøre hviletid, 2) rådighedsvagter uden for arbejdspladsen under visse omstændigheder ikke kan udgøre hviletid, og 3) kompenserende hviletid skal holdes i umiddelbar forlængelse af den arbejdsperiode, der udløser retten til kompenserende hviletid.
Udkast til ændring af bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde
Bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde indeholder regler om, hvad der skal indgå i samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Det foreslås at tilføje et krav om, at arbejdsgivere skal sørge for, at oplysninger om hviletid på baggrund af de arbejdstidsregistreringer, som skal foretages fra 1. juli 2024, skal indgå i samarbejdet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Dette samarbejde er organiseret på forskellig måde alt efter virksomhedens størrelse.
Udkastet opstiller ikke betingelser for, hvordan oplysningerne skal indgå i arbejdsmiljøarbejdet. Hvis arbejdsgiver fx har valgt et arbejdstidsregistreringssystem, hvor alene den samlede daglige arbejdstid er anført (i modsætning til komme/gå-tider), vil det kunne være begrænset, hvilket indblik i den afholdte hviletid arbejdstidsregistreringerne vil give.
Ikrafttræden og videre behandling
Der er lagt op til, at begge ændringsbekendtgørelser skal træde i kraft den 1. juli 2024, dvs. samtidig med ændringerne til arbejdstidsloven om registrering af arbejdstid, undtagelse for selvtilrettelæggere og muligheden for kollektive aftaler om ”opt-out” af 48-timers reglen til brug for rådighedsvagter.
Norrbom Vinding følger høringsprocessen og vender tilbage, når der er nyt om ændringsbekendtgørelserne.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere