Brud på overenskomstens udtrykkelige lønbestemmelse kostede dyrt. Ved en retsformandsafgørelse blev boden fastsat til 300.000 kr.
Når en virksomhed bliver omfattet af en kollektiv overenskomst, er en af de vigtigste medfølgende forpligtelser at overholde overenskomstens lønbestemmelser. Derfor fører underbetaling som hovedregel også til en betydelig bod. Det er denne retsformandsafgørelse et eksempel på.
En virksomhed havde indgået en tiltrædelsesoverenskomst med Malerforbundet. Overenskomsten fastsatte en mindsteløn for udenlandske bygningsarbejdere. Bestemmelsens ordlyd var udtrykkelig, og retsformanden mente ikke, at virksomheden havde påvist omstændigheder, der kunne begrunde en fortolkning i strid med denne ordlyd. Derfor blev det lagt til grund, at virksomheden ikke havde overholdt mindstelønsforpligtelsen.
Malerforbundet havde under sagen fremlagt en opgørelse over det samlede underbetalingsbeløb, men retsformanden udtalte, at det ikke var alt bygningsarbejde, men kun malerarbejde, der var omfattet af overenskomsten.
Retsformanden bemærkede dernæst, at det var virksomheden, der var nærmest til at fremlægge en opgørelse over omfanget af malerarbejde. Da det ikke var sket, måtte virksomheden også bære risikoen i forbindelse med retsformandens skønsmæssige bodsudmåling.
Derudover tog retsformanden højde for den fortjeneste, virksomheden havde haft, og at boden også skulle indeholde et pønalt element. Og på den måde blev boden fastsat til 300.000 kr.