Når medarbejdere i forbindelse med sygdom eller andet fravær er berettiget til ”sædvanlig løn”, så betyder det normalt, at medarbejderne er berettiget til alle fast påregnelige ydelser herunder løn, pension og diverse genebestemte tillæg – eksempelvis aften- og nattillæg. Imidlertid er det ikke i alle situationer, at medarbejderne har krav på samtlige fast påregnelige løndele. Det viser denne sag.

 

I forbindelse med konflikten på det offentlige område i 2008 indgik en fagforening og en arbejdsgiverforening en rammeaftale om et nødberedskab. Som en del af aftalen om nødberedskab aftalte parterne, at tillidsrepræsentanterne skulle stå til rådighed under konflikten. For denne rådighedsforpligtelse fik tillidsrepræsentanterne ”sædvanlig løn for 37 timer pr. uge” – uanset deres normale timetal. Efterfølgende opstod der uenighed om, hvorvidt dette inkluderede genebestemte tillæg. Fagforeningen mente, at medarbejderne skulle have de tillæg, de ville have fået, såfremt de havde indgået i deres normale vagter, men det var arbejdsgiverforeningen uenig i. Fagforeningen indbragte herefter sagen for en faglig voldgift.

 

I sin tilkendegivelse udtalte opmanden, at det måtte anses for bedst stemmende med ordlyden, at der var sket udbetaling uden genetillæg, bl.a. fordi der var tale om en helt ensartet, vagtfri rådighedsforpligtelse. Dette blev understøttet af, at der var tale om et standardvederlag, uanset om den pågældende normalt var fuldtids- eller deltidsansat. Endelig ville det føre til irrationelle resultater, hvis medarbejderne skulle have tillæg.