Ledelse interesserer mig. Og god ledelse fortjener god HR-juridisk opbakning. Når jeg kan være med til at gøre en forskel – så gode ledere føler sig hjulpet og bakket op af min rådgivning – synes jeg, at jeg har bidraget med noget vigtigt. Derfor nyder jeg mit job hos Norrbom Vinding.
Jeg beskæftiger mig med alle aspekter af arbejds- og ansættelsesretten, men har følgende særlige interesseområder:
- Det offentlige arbejdsmarked
- Offentlig ret generelt, fx kommunalret og forvaltningsret
- Beskyttelse af persondata
- Udenlandsk arbejdskraft
- Retssager både ved de civile domstole og i det fagretlige system
For nylig har jeg …
- forestået gennemgang og udarbejdelse af Læger uden Grænsers personaleplatform i Danmark
- ført et betydeligt antal retssager for offentlige arbejdsgivere både vedrørende overenskomstansatte og tjenestemænd
- undervist i de nye regler om håndtering af sygefravær et utal af gange
- hjulpet en kommune med at løfte den delte bevisbyrde i en landsretssag om aldersdiskrimination
- ført flere landsretssager, hvor arbejdsgiveren fik medhold i at kunne kræve for meget udbetalt løn tilbagebetalt
- bistået en række klienter med at få styr på persondataretlige problemstillinger
Uddannelse og erfaringer:
- Møderet for Højesteret, 2005
- University of San Diego, LLM, 2000
- Norrbom Vinding, advokat, 1998 og partner, 2007
- Bech-Bruun & Trolle, fuldmægtig og advokat, 1993-1998
- Undervisning i en lang række sammenhænge, bl.a. for DJØF, JUC, Center for Ledelse og Center for Offentlig Kompetenceudvikling
Helt privat …
... prøver jeg sammen med min mand at holde ukrudtet fra haven og skruen i vandet med tre piger i skolealderen!