Udskriftsikon
Advokat 

Vi lever af din viden.

Norrbom Vindings advokater er både uddannet her i huset og rekrutteret udefra. Fælles for dem er, at de tegner husets profil som specialistfirma inden for arbejds- og ansættelsesret.

Det er vores holdning, at du aldrig kan lære for meget.

Når du bliver advokat hos Norrbom Vinding, begynder udviklingen af din profil som specialist. Det betyder, at dine opgaver bliver målrettet dine særlige interesser. Du lærer ved at søge råd hos og samarbejde tæt med partnerne og de andre advokater. Langsomt overdrager vi dig ansvaret for klienter og bestemte arbejdsområder.

Du skal ud i verden for at komme ind i specialet. Derfor støtter vi dig også, hvis du fx ønsker at tage en LLM. Gennem vores internationale samarbejde i Ius Laboris hjælper vi dig, hvis du vil arbejde en periode i et advokatfirma i udlandet.

Og vi hjælper dig med at skærpe din viden og dit netværk i branchen ved at opfordre dig til at undervise, tage på seminarer, deltage i kurser og involvere dig i foreninger. Alle advokater hos os er medlem af Dansk Forening for Arbejdsret og Ansættelsesadvokater. Vi opfordrer dig også til at deltage i mindst én konference i udlandet hvert år for at skabe internationalt netværk og international approach.

 
 
”Som advokat hos Norrbom Vinding arbejder jeg selvstændigt med mine sager og har kontakt med klienterne. Men det betyder ikke, at den faglige sparring med kollegerne bliver glemt – tværtimod. Jeg udvikler min profil inden for sportsret og finansielle virksomheder ved at diskutere med de andre advokater og partnere."

Jakob Arffmann, advokat
Ius Laboris